Kirkegårdsvedtægter
Reglerne for udsmykning og beplantning af gravsteder m.m. kan være forskellige fra kirkegård til kirkegård.
Der kan også være forskel på, hvad der er tilladt på de enkelte afsnit af kirkegården, samt på de forskellige gravstedstyper.
Det er derfor en god idé at bede om at se et eksemplar af kirkegårdsvedtægten, inden man beslutter sig for at indkøbe materialer til anlæg af gravsted.
Det vil også være en hjælp at rådføre sig med graveren på stedet for at få råd om almindelig praksis på kirkegården. I kirkegårdsvedtægten kan man se de almindelige ordensregler og bestemmelser, der gælder for kirkegården.
Det er menighedsrådet der, med provstiets godkendelse, beslutter hvilke regler, der skal være.
Kirkegårdsvedtægten er tilgængelig her på hjemmesiden eller ved henvende til graveren.