Kirkegårdens træer og buske

I de senere år er der nedlagt mange større gravsteder på kirkegården, dette har medført større områder med friareal.

Da kirkegården, foruden at være begravelsesplads, også er et yndet sted for besøgende at færdes, er der grundet de større friarealer, de senere år blevet plantet en del buske og træer på nedlagte grave.

Ikke mindst for at bevare alsidigheden i beplantningen, men også for at give besøgende en oplevelse ved at færdes i rekreative områder med en oplevelse af frodighed på alle årstider.

Hermed får kirkegården, ud over rent praktisk at være begravelsesplads, også ved sit mere varierede præg af beplantning en stor mulighed for at præsentere noget af det store udvalg af træer og buske, som vi ellers ikke alle kender til.