17/02/2026 0 Kommentarer
Sangeftermiddag med Lars Paustian
Sangeftermiddag med Lars Paustian

Lars Paustian, er ergoterapeut og arbejder med unge sårbare mennesker med at leve og bo selvstændige liv på et bosted i Brenderup, derudover er han med i Ryslinge Højskole skolekredsudvalg. Han bor til dagligt i Højby, men har rigtig meget af sin slægtshistorie knyttet sammen med Ryslinge.
Hans tipoldefar, Peter Kjær Nissen Thomsen, var nemlig lærer på Ryslinge Højskole i 35 år. Han blev hidkaldt til skolen i efteråret 1866, altså i sin helt spæde begyndelse under Johannes Clausen, og var med til at forme skolen. 1877-1884 deler han forstanderrollen med Rasmus Hansen.
Peter og hans hustru Andrea forpagtede i en periode dele af præstegården og boede derfor i den sognegård som Lars denne eftermiddag vil holde eftermiddagssang i.
En af Peters sønner, Sigurd Thomsen - Lars´ oldefar, blev født og voksede på Ryslinge højskole. Sigurd blev senere redaktør på Socialdemokraten i København og blev skudt af danske nazister i 1944.
Mon ikke nogen af disse historier væves ind i Lars og hans valg af sange og salmer.
Kommentarer