Dåb

Ved dåben bliver barnet optaget i den kristne menighed. Derfor er det en rigtig festdag, hver gang et lille barn bliver døbt.
Barnet bliver døbt på den kristne tro, og har troen med sig i bagagen resten af livet.

I dåben svarer vi på barnets vegne ja til den kristne trosbekendelse. Man kan sige, at dåben er en gave fra Gud til barnet, som forældre eller faddere siger vi ja tak på barnets vegne.

Dåben foregår som en del af den almindelige gudstjeneste om søndagen.

Hvis dit barn skal døbes, så ring til sognepræst Robert Hansen (6267 1077). Så finder I sammen et tidspunkt til dåben og dåbssamtalen, hvor han fortæller mere om dåben, dens betydning og alt det praktiske.