Store Bededag 2020

Evangeliet til Store Bededag:

Evangeliet til st. bededag: Jesus sagde: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!«

(Matthæusevangeliet kapitel 7, vers 7-14)

Prædiken

Af Birte Jacobsen, Rolfsted

I dag, Store Bededag, handler det om bøn.

Måske vil mange mennesker sige, at bøn, det er ikke noget, de bruger. Men bønnen er noget vi kan være i på forskellige måder. Det er ikke nødvendigvis bønnen med foldede hænder, men måske bare den korte tanke, at man lige spørger: Hvordan ser dette her liv ud set sådan lidt oven fra? Er det retfærdigt? Er det rimeligt? Hvor fører det hen?

Det er Jesus, der taler, i de ord, vi lige har hørt. Det er fra Bjergprædikenen. De centrale ord er: ”Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne”.

Alt, hvad I vil at mennesker skal gøre mod jer, det skal i også gøre mod dem. – De ord kalder vi for den gyldne regel. Om vi er kristne eller ikke kristne, om vi er religiøse eller ikke religiøse, så er det nogle ord, som vi alle kan finde sammen om.

Vi lever livet på en facon. Vi indretter os med hinanden. Vi påvirker hinanden ved alt, hvad vi gør. Og undervejs standser vi ind imellem op og tænker os lidt om. Vi ser for et øjeblik livet i fugleperspektiv og spørger: Hvordan ser dette her ud sådan set lidt fra oven? Er det rimeligt? Hvis jeg oplevede andre gøre sådan her mod mig, ville jeg så mene, at det var okay? Eller ville jeg føle mig trådt på? Det, du ønsker andre skal gøre mod dig, det samme skal du gøre mod dem.

I dag hører vi Jesus formulere denne gamle regel. Men den findes overalt i verden, i det gamle Kina, i det gamle Grækenland, i det gamle Rom før kristendommen. Men mon ikke denne regel findes i enhver religion? Eller i små bøger om livsvisdom? Også det menneske, som siger, at han eller hun slet ikke er religiøs, vil kunne nikke genkendende til denne gyldne regel.

Alt, hvad I vil at mennesker skal gøre mod jer, det skal i også gøre mod dem.

Det er en regel, som stiller store krav til os. Tager vi den alvorligt, så må vi give os tid og mærke efter, hvordan livet mon ser ud fra den anden side. Hvordan ser det ud for det andet menneske? Hvordan ser det ud for dem fra den anden gruppe, fra det andet parti, fra det andet folk?

Og hele tiden må en ny samtale begynde med, at begge mødes med denne korte tanke i baghovedet: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.

Hvis vi alle havde denne regel med os over alt, så ville der være færre krige og misforståelser og magtkampe. Det gode liv ville få flere chancer. For så ville vi huske at give plads for den anden. Vi ville huske at lytte til den anden, og den anden ville huske at lytte til os.

De første ord, vi hører i dag, er ordene: Bed – søg – bank på! ”Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer!”

Vi kan være tilbøjelige til at tænke, at en bøn handler om, at vi vil have vores vilje, - at vi vil have det, vi vil have. Men som Jesus sætter ordene sammen her, så mærker vi, at det er en anden måde, vi skal høre det på. Det ”at bede” hænger sammen med ”at søge” og ”at banke på”. ”At bede” er at vende sig ud ad, væk fra sig selv og lytte efter noget andet. At søge og banke på.  At afvente, at vi finder noget, at noget lukkes op for os.

Det handler ikke om, at vi skal have vores vilje. Lige før ordene her har Jesus lært disciplene Fadervor.  Vi kunne lade ordene fra Fadervor stå som vejledning for os. ”Ske din vilje!” Det handler om, at vi lytter efter Guds vilje, at vi lader os vejlede af det svar, han giver os. Du skal bede og søge og banke på! Så åbnes dine øjne for noget andet. Du kommer til at se med andre øjne. Her kan vi bruge forskellige ord. At vi kommer til at se med Guds øjne. Eller at vi kommer til at se, hvordan det ser ud med det andet menneskes øjne.

Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem!

Det er Guds tale til os, hvor vi lige står stille og lytter. 

Og videre taler Jesus så om den snævre port og den trange vej, som fører til livet.

Den snævre port og den trange vej, det er livet, hvor det leves efter den gyldne regel. Og vi ved alt for godt, at det er en regel, som vi kan lytte til, men som vi har svært ved at leve efter. Men vi ved lige så godt, at det er godt, at reglen findes, og at den får lov at være mellem os. Vi holdes på plads af den. Vi holdes på plads af, at der er noget, der er større end os. Og vi mærker, at vi er små.

Dagens trøst, hvis vi kan kalde det sådan, det er ordene om, at vores fader i himlen naturligvis vil give gode gaver til dem, der beder ham. Jesus argumenterer ganske vist på en lidt sjov måde. ”Hvem vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham?” – Sådan argumenterer han.

Og vi tænker: Selvfølgelig vil forældre det bedste for deres børn. Derfor kommer børnene også og beder om det ene og det andet i tillid til forældrenes kærlighed. Det kan være, at barnet får et ”nej”. Men det betyder ikke, at barnet så ingenting får. For i et ”nej” bekræfter den voksne, at der er nogen, der har en myndighed til at stå inde for barnet.

Vi er børnene i forhold til Gud. Og ordene i dag er som en forældres vejledning til os. Vi må bede og søge og banke på. Og vi får et enkelt klart svar i dag: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.

Hvad der ligger der ud over – og det er jo ikke så lidt – i alt dette må vi lytte os frem og føle os frem – og så stole på, at Gud vil os det godt, også de dage, hvor det er svært.

De gode gaver kan være hjælp til at klare det, som vi ikke troede, vi kunne klare.

Vi har fået en bøn, vi kan vende tilbage til og falde til ro i, Fadervor. Her beder vi om, at hans rige må komme til os. Godhedens rige, kærlighedens rige. Vi beder: ”Ske din vilje!” Det gør vi i tillid til, at han vil os det gode, når alt kommer til alt.

Amen!