Du er her: 

29. oktober kl. 17.00: Familiegudstjeneste

Så er der igen gudstjeneste for hele familien. Der er en højmesse om søndagen også, men alligevel har vi med en familiegudstjeneste på en hverdag mulighed for at have et tidspunkt og en form, hvor nysgerrige spørgsmål, sangglæde, samvær og fællesskab kan være i højsædet, og hvor dét at være i øjenhøjde med hinanden er en selvfølgelighed.

Her er hvad du kan regne med:

• Familiegudstjenesten vil altid ligge på den sidste torsdag i hver måned.

• Den vil altid være klokken 17. Den vil altid vare ca. 30 minutter, og den vil altid være både tankevækkende og spændende.

• Du vil altid høre en af de store bibelske historier, som har bundet mennesker og lande sammen og båret os i årtusinder.

• Der vil altid være mulighed for efterfølgende gratis og børnevenlig fællesspisning i sognegården, og det er endda uden tilmelding!

• Du vil altid kunne være hjemme igen i god tid til selv den yngstes puttetid!

Så kom og vær med til at give dette nye tilbud en god start fra begyndelsen af. Det er for godt til at gå glip af!

Del dette: