Lidt historisk om Ryslinge sognekirke.

Navnet »Ryslinge« har med ordet »rydning« at gøre, således at »Ryslinge« oprindeligt betegner beboerne på det pågældende sted, som en gang er blevet ryddet for skov, så at jorden kunne opdyrkes.

Kirken er indviet til Sct. Nicolaus (Nikolaj), de søfarendes (!) skytshelgen. Muligvis har man fra ældgammel tid kunnet sejle til tæt på Ryslinge.

Fra den ældste kristne tid har der muligvis stået en trækirke, som i tidlig middelalder er blevet afløst af en romansk kirke i rå kamp og udhuggede granitkvadre.

Flere af disse kvadre, hvoraf nogle er udsmykket med fint udhuggede arkadefriser, er senere genanvendt og kan ses især i kirkens østgavl. Her findes også to udhuggede mandehoveder, hvoraf særlig det ene er særdeles velbevaret og vidner om en høj alder - fra grænsen mellem vikingetid og middelalder.

Kirken er senere blevet ombygget og udvidet i sidste halvdel af 1400-tallet. Da blev kirken ombygget i gotisk stil, og det flade bjælkeloft afløst af hvælvinger. Formentlig engang i 1500-tallet er tårnet med det nuværende våbenhus blevet tilbygget.
Så sent som i 1844 blev der på foranledning af den daværende kirketiendeejer, Chr. Sehested Juul til Ravnholt, tilbygget en korsarm mod nord med kamtakket gavl, og pladsen i kirken blev betragteligt udvidet.
Dette fik snart en stor betydning, da Vilhelm Birkedal i 1849 blev sognepræst og efterhånden samlede en stor menighed.


Ryslinge Sogn består i dag af ca. 2400 indbyggere og har foruden sognemenigheden både en valgmenighed og en frimenighed - med rødder i den grundtvigske vækkelse.