Ryslinge Sogn

Lidt historisk om Ryslinge Sognekirke

Navnet »Ryslinge« har med ordet »rydning« at gøre, således at »Ryslinge« oprindeligt betegner beboerne på det pågældende sted, som en gang er blevet ryddet for skov, så at jorden kunne opdyrkes.
Kirken er indviet til Sct. Nicolaus (Nikolaj), de søfarendes (!) skytshelgen. Muligvis har man fra ældgammel tid kunnet sejle tæt ind til på Ryslinge.

 

Fra den ældste kristne tid har der muligvis stået en trækirke, som i tidlig middelalder er blevet afløst af en romansk kirke i rå kamp og udhuggede granitkvadre.

Flere af disse kvadre, hvoraf nogle er udsmykket med fint udhuggede arkadefriser, er senere genanvendt og kan ses især i kirkens østgavl. Her findes også to udhuggede mandehoveder, hvoraf særlig det ene er særdeles velbevaret og vidner om en høj alder - fra grænsen mellem vikingetid og middelalder.
Kirken er senere blevet ombygget og udvidet i sidste halvdel af 1400-tallet. Da blev kirken ombygget i gotisk stil, og det flade bjælkeloft afløst af hvælvinger. Formentlig engang i 1500-tallet er tårnet med det nuværende våbenhus blevet tilbygget. Så sent som i 1844 blev der på foranledning af den daværende kirketiendeejer, Chr. Sehested Juul til Ravnholt, tilbygget en korsarm mod nord med kamtakket gavl, og pladsen i kirken blev betragteligt udvidet.

Dette fik snart en stor betydning, da Vilhelm Birkedal i 1849 blev sognepræst og efterhånden samlede en stor menighed.
Ryslinge Sogn består i dag af ca. 2400 indbyggere og har foruden sognemenigheden både en valgmenighed og en frimenighed - med rødder i den grundtvigske vækkelse, som med bl.a. Vilhelm Birkedal har gjort sig stærkt gældende.

KALKMALERIERNE
Ved kirkens restaurering i 1960'erne blev kalkmalerierne i hovedskibets østligste hvælv afdækket. Der er en nøjagtig datering af disse malerier, idet en latinsk indskrift fortæller, at Det Herrens år 1479, pinselørdag (29. maj) blev dette arbejde fuldført.
Sandsynligvis er dette sket kort tid efter kirkens ombygning med gotiske hvælv.
Mesteren kendes under navnet »Træskomaleren« - således kaldt, fordi han ofte som en art signatur har efterladt sig et billede af en træsko - således også her i kirken. Den særegne stil er umiskendeligt »træskomalerens«, som har udsmykket adskillige kirker, især på Østfyn. Udsmykningen består bl.a. langs ribberne i stjernehvælvet af en for »træskomaleren« karakteristisk bladrankeornamentik. Derudover er en række huller i hvælvet benyttet som opspærrede, vrængende munde på nogle groteske narre- eller troldefigurer. Over korsfæstelsesbilledet er anbragt en latinsk indskrift med et citat fra »Klagesangene« i Det gamle Testamente: I, som går forbi på vejen, giv agt og se, om der findes en smerte som min! En anden indskrift »IESVS help« er en »rettelse« fra efter reformationen, idet der oprindeligt i katolsk tid har stået »MARIA help.«
1 øvrigt findes der i korbuen rester af et ældre kalkmaleri, en fremstilling af Sct. Christoforus med Jesusbarnet på skuldrene.

PRÆDIKESTOLEN
Kirkens gamle, meget smukke prædikestol er fra 1685. Den blev skænket af Landsdommer Jens Lassen, forpagter på Krumstrup. Prædikestolen var oprindelig forsynet med en himmel, der blev fjernet ved restaureringen i 1891. Hovederne ved prædikestolens bund symboliserer formentlig dødens, mørkets og helvedes magter.
Op fra disse bedrøvet udseende hoveder og triumferende over døden vokser livets træ, symboliseret ved fire drueranker. Det er opstandelsens symbol med Kristus som vintræet, der adskilles af fire felter, et for hver evangelist, hvis skriftsteder er at læse på felterne, dog er det fjerde felt drejet ind mod kirkens sydmur, så det ikke har ladet sig gøre at have skriftstedet synligt.

ALTERTAVLEN
Altertavlens motiv, der viser Jesus i Getsemane have, er malet af Johannes Jensen i 1868. Alterrammen er af ældre dato. Under kirkerestaureringen i 1960'erne afsløredes bag egetræsmalingen en smuk ramme fra 1751 bemalet i fint afstemte farver og med marmorering i en fornem udførelse. Altertavlen er et overgangsarbejde mellem renæssance og barok.

 

 

 

DØBEFONTEN
Da Biskop Jacob Madsen (1587-1606) besøgte Ryslinge Kirke i 1589, fandt han døbefonten nederst i kirken. Han beordrede den flyttet op i koret, hvor den har stået, indtil den for få år siden blev flyttet til en mere central placering nedenfor koret. Døbefonten, der er romansk, er på et tidspunkt blevet hugget om, så den i dag fremstår meget glat og regelmæssig og med tovværksornamentik. Degnekone Gertrud Andersdatter Lycke (1662-1743) har skænket kirkens dåbsfad.

 

DÅBSKANDE
Udført af sølvsmed John Rimer, som er blevet inspireret af fattigblokken i våbenhuset med hensyn til både den utraditionelle firkantede form og dekorationerne.
Ophængt i 2003 på væggen ved døbefonten.
Ligesom antependiet er den bekostet af en arv til kirkens udsmykning.

ORGLET
Kirkens orgel er et Frobeniusorgel fra 1967 med 11 stemmer, fordelt over to manualer og pedal. Dette orgel afløste det, som blev opsat i 1920 på et pulpitur, og som også kaldtes for genforeningsorglet«.

KRUCIFIKS OG APOSTELFIGURER
På nordvæggen er kirkens gamle krucifiks fra 1400-tallet anbragt. Under krucifikset er de tolv apostelfigurer, der menes at være fra Claus Bergs værksted i Odense. Det mærkelige ved apostelrækken er, at begge Judas' er udeladt, ikke blot forræderen Judas Iskariot, men også Judas, Jacobs søn. Apostelrækken består fra venstre mod højre af: Peter, Paulus, Andreas, Simon, Jakob den ældre, Johannes, Bartholomæus, Mattæus, Jakob den yngre, Filip, Thomas og Matthias.
Apostelfigurerne havde oprindeligt deres plads på alteret, men blev siden flyttet ned på et pulpitur over indgangen til hovedskibet. Da kirken i 1920 fik sit første orgel, blev figurerne sat på orgelfacaden. Krucifiks og apostelfigurer var dog forinden blevet restaureret på Nationalmuseet, hvor man havde fjernet den egetræsmaling, hvormed figurerne var blevet overmalet. Under restaurering i 1960'erne fik apostelfigurerne deres nuværende plads.

De enkelte apostelfigurer kan ses her: Apostlene.

FATTIGBLOK 
Fattigblokken fra 1730 er skænket kirken af degnekone Gertrud Andersdatter Lycke (1662-1743).
Fattigblokken står i restaureret stand i våbenhuset med dens oprindelige indskrift og datering. Den havde tre nøgler, idet fattigbetyrelsens tre medlemmer havde hver sin, så fattigblokken kun kunne tømmes, når alle tre overværede og overvågede tømningen - og hinanden. Dette fandt sted indtil 1896.

KIRKETÅRN OG KIRKEKLOKKE
Hvornår tårnet er opført, findes der ingen sikre beviser for. Opgangen til tårnet er venstredrejet, så de, der går op i tårnet, må holde fast med højre hånd. Optrængende fjender har således måttet føre sværdet i venstre hånd og har dermed haft et handicap overfor eventuelle forsvarere i tårnet.
Da St. Anna Kapel i Lørup i slutningen af 1500 tallet var blevet revet ned, blev dets klokke flyttet til Ryslinge kirke og ophængt i tårnet. Denne klokke måtte senere afleveres til krigsbrug.
Den nuværende klokke, der blev omstøbt i 1715, bærer følgende indskrift:
ANNO 1715 ER DENNE KLOKKE OMSTØBT OG BEKOSTET AF RIBORG HELVIG, BARONESSE AF HOLK, FRUE, OBERSTINDE VON AHLEFELDT TIL NORDSKOV (kirketiendeejer).

 

GRAVMINDE.
Ved døren til tårnopgangen findes et ejendommeligt gravminde af sandsten indemuret i kirketårnet. Indskriften er nu næsten ulæselig på grund af stenens forvitring. Foroven ses en bikube og en fugl med sine 11 unger, hvoraf nogle er døde, idet de hænger med hoved og vinger. Gravmælet er af Isach Briand (død 1832) til Krumstrup sat over hustruen Maren Anne Margrethe Bergen, som han ved dette mindesmærke priser for flid og frugtbarhed.

EPITAFIUM
På kirkens sydvæg - over for krucifiks og apostelfigurer - hænger et epitafium opsat af degneenke Gertrud Andersdatter Lyche. Teksten på epitafiet omtaler de to afdøde degne, Hans Andersen og Niels Rasmussen Holm, som hun var gift med i henholdsvis 26 år og 13 år. Herefter var hun enke i 8 år og døde i 1743.
Følgende vers er tilføjet: " Her neden for skjules vel vor krop i jord og fjæle; vort navn dog vist i livsens bog, i Guds hånd vore sjæle; her fastere end udi stål og sten indprentet står. Derfor engang og legemet en bedre bolig får".

 

cookie information